Det Narcissistiske Forsvar
Det Narcissistiske Forsvar: Forstå de udviklingspsykologiske, relationelle og somatiske mønstre bag narcissismen - et kursus for terapeuter og andre fagpersoner
For terapeuter og fagpersoner, der ønsker en dyb, kropsligt forankret forståelse af det narcissistiske forsvar. Kurset kombinerer udviklingspsykologi, del-arbejde og somatisk forståelse – og giver dig viden og redskaber til at møde og arbejde med både klienter, der bærer forsvaret, og klienter, der er berørt af det.
Kurset rummer i alt ca. 6 timer og 15 minutters videomateriale, der kombinerer teori, eksempler og praksisnære redskaber til dit professionelle arbejde. Der er tre moduler og slides til hvert modul.
PĂĄ kurset undervises du bl.a. i:
- Hvordan det narcissistiske forsvar opstĂĄr i et somatisk udviklingspsykologisk perspektiv. Hvilke udviklingsfaser og relationelle brud danner grundlag for forsvaret? Hvordan viser disse tidlige erfaringer sig i kropssindet?
- Grundsårene – de fundamentale sår + frygt, som er skjult bag det solide forsvar.
- Hvad der driver forsvaret – de indre mekanismer, beskyttende dele og ubevidste behov, som fastholder mønstrene, og hvordan de aktiveres i forskellige relationelle kontekster.
-  Forskellige former for narcissisme – fra grandios til sårbar, med fokus på under-typer og hvordan de viser sig i adfærd, kropssprog, relationer og terapeutiske sammenhænge, ligesom vi kigger på det narcissistiske spektrum.
- Det narcissistiske forsvar og delarbejde – hvordan delorienteret terapi kan afdække og møde de beskyttende lag, arbejde med skam og sårbarhed, og skabe mulighed for integration.
- Tegn og symptomer hos klienter, der selv bærer dette forsvar – hvordan dette forsvar kan vise sig i terapirummet, og hvilke signaler terapeuten kan være opmærksom på.
- Tegn og symptomer hos klienter berørt af en nærtstående med dette forsvar – hvordan traumatisering, selvværdsudfordringer og mental forvirring kan komme til udtryk, og hvordan terapeuten kan være med til at skabe klarhed og støtte.
- At være i relation med en person med dette forsvar – hvordan det påvirker nære relationer.
- Senfølger – følelsesmæssige, relationelle og kropslige konsekvenser hos personer, der har levet tæt på eller under indflydelse af dette forsvarsmønster.
- Parterapi med dette forsvar – særlige overvejelser, faldgruber og strategier, når forsvaret er aktivt i parforholdet, og hvordan terapeuten kan skabe et trygt og balanceret rum for begge parter.
- Grænser og terapeutens egenkontakt – hvordan du som fagperson kan bevare ro, integritet og professionelle rammer i arbejdet med krævende klienter og komplekse dynamikker.
- Etiske og diagnostiske overvejelser – hvordan vi kan undgå at stemple, og i stedet møde klienten med en udviklingsorienteret tilgang.
- Somatiske redskaber og interventioner – hvordan kroppen kan bruges aktivt som ressource til regulering, grounding og kontakt med de mere sårbare dele bag forsvaret.
- Og meget mere!